Til Alle Pionere
Søndag d. 15. juni er det Valdemars dag. Vi er så heldige at vi ved en ansøgning i april måned, har fået tilsagn om en ny fane, doneret af Danmarks - samfundet.
Som en del af ansøgningen, tilbyder man at sælge Valdemarsflag, og vi er så heldige at troppen, gerne tager sig af denne opgave, i samarbejde med juniorerne.
“Den 15. juni er det valdemarsdag (indført 1912) for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse. Dagen bliver fejret af Danmarks-Samfundet, som sælger små dannebrogsflag til at finansiere flaggaver og faner som uddeles til forskellige foreninger. Indtil 1948 var dagen skolefridag.” https://www.danmarks-samfundet.dk/
Troppen og Juniorerne mødes i Vejstrup Ådal d. 15/6 kl. 10.00 og fordeler sig i Skårup og Vejstrup, for at sælge Valdemarsflag. Troppen er på cykel fra Gudme, da i den uge afholder Kolle- kolle (spejder- kollektiv). Hvis man som junior kan have cykel med, er det fedt, men det er ikke en nødvendighed.
Klokken 12 mødes vi igen i Ådalen til en tår saft og et stykke kage. Mens spejderne nyder kage og saft, vil der være informationsmøde om sommerlejr for forældrene!
Vi har brug for at 2 - 3 forældre, der vil bage kage.
Der er møde for familiespejderne og Spirerne i Ådalen samme dag kl. 10- 12 (som vanligt) og de må gerne blive til kage og saft.
Klokken 15.00 tager Karl - Emil, Maria og 2- 3 mere imod vores nye fane i Ansgar Kirke i Odense, Sdr. Boulevard 1B, 5000 Odense C.